Mildreds Dalston, London

Mildreds Dalston, London

Cph Lightings Eggy Pop pendler og Eggy Pop Up væg/loftlamper oplyser vegetarrestauranten Mildreds i Londonbydelen Dalston, som åbnede i august 2017. Indretningen i Mildreds Dalston er moderne, stilfuld og luftig – en rolig oase midt i byens rå beton. Eggy Pop lamperne understøtter stilen perfekt med deres diffuse og bløde lys, kombineret med de organiske former og det svævende udtryk.

Mildreds Dalston er en af fire vegetarrestauranter, ejet og indrettet af Jane Muir, som også har stået for indretningen af sine øvrige tre Mildreds restauranter. Ingen af de fire Mildreds restauranter er indrettet ens. De har alle deres eget særpræg. Jane Muir tager nemlig udgangspunkt i restaurantens omgivelser, og hvad der var i lokalerne før. Dalston restauranten husede således førhen en asiatisk restaurant, og da den er omgivet af højhuse i grå og kolde materialer, var det Jane Muirs ønske at Mildreds Dalston skulle være en grøn og rolig oase midt i den rå beton.

Mildreds er en kæde af vegetarrestauranter i London, grundlagt af Diane Thomas og Jane Muir. Den første restaurant åbnede i 1988 i Soho, og ambitionen var at gøre op med tidens 60’er-inspirerede og ”fodformede” vegetarrestauranter, som kun serverede mad i brunlige nuancer. Målsætningen var at skabe et nyt og friskt koncept med lækker, farverig og international vegetarmad til fornuftige priser.

Konceptet har vist sig at være en succes med bl.a. flere flotte anmeldelser i den engelske presse, egen kogebog og endnu en på vej. I dag finder man Mildreds fire stedet i London: Soho, Camden, Kings Cross og nu også i Dalston.

Lamperne blev leveret af ShopGoodmood Ltd..

Foto: Kirsti Poulter.